Der er i dag bred enighed om, at Danmark i de kommende år står over for at skulle løse en række markante beskæftigelsespolitiske udfordringer, hvis vi fortsat skal bevare og udvikle det velfærdssamfund, som vi kender i dag.
Overordnet består udfordringerne i:
- Den demografiske udvikling – vi bliver flere ældre, færre unge og det giver et pres på arbejdsstyrken og på velfærdssamfundet
- Globalisering og teknologisk udvikling - udflytning af job med lave kvalifikationskrav samtidig med mange nye job, men med højere kvalifikationskrav
- Risiko for flaskehalsproblemer inden for en række jobfunktioner
- Uensartet regional fordeling af vækst og beskæftigelse
- Fortsat risiko for ustødning og marginalisering
Udfordringer for fremtidens beskæftigelsesindsats
Den øgede globalisering og den teknologiske udvikling medfører, at virksom-hederne får brug for mere veluddannede og omstillingsparate medarbejdere. Der bliver brug for flere højtuddannede og færre kortuddannede.
Siden 1980 er andelen af ufaglærte job i den private sektor faldet med ca. 15 pct. Og i den offentlige sektor har faldet været lidt større. Samme udvikling må forventes i fremtiden – og samtidig nærmer en meget store del af den faglærte arbejdsstyrke sig tilbagetrækningsalderen.
Der er ca. 750.000 på det danske arbejdsmarked, der ikke har anden uddannelse end folkeskolen. Denne gruppe er i fare for at blive udstødt, fordi kvalifikationerne ikke modsvarer de krav, der vil være på fremtidens arbejdsmarked.
Hvert år oprettes ca. 250.000 nye arbejdspladser. Og et tilsvarende antal bliver nedlagt, fordi virksomhederne lukker, rationaliserer eller flytter produktionen til udlandet. Det typiske mønster er, at de nye job oftest har krav om højere kvalifikationer end dem, der nedlægges.
Derfor har de ufaglærte større risiko end andre for at blive hængende i ledighed eller helt at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Omvendt er det sådan, at jo længere uddannelse man har, desto større er sandsynligheden for, at man hurtigt kan få et nyt job. De konkrete udfordringer
- At virksomhederne i stigende grad vil efterspørge medarbejdere med andre kompetencer end i dag. Samtidig vil store generationer forlade arbejdsmarkedet med øget risiko for mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det stiller store krav om at sikre en høj faglig og geografisk mobilitet på arbejdsmarkedet.
- At der hvert år vil være et betydeligt antal personer, som skal ”flyttes” fra brancher i nedgang til brancher i fremgang.
- At der er ledige borgere, som på trods af mange års beskæftigelse, har brug for rådgivning om karrieremuligheder og opkvalificering for at kunne skifte til andet arbejde.
- At der er borgere, som efter mange år at have stået helt uden for arbejdsmarkedet, behøver en intensiv indsats for at genvinde fodfæste og blive en del af en arbejdsplads.
- At der er borgere med anden etnisk baggrund, som skal integreres på arbejdsmarkedet.
- At der er borgere, der som følge af perioder med sygdom, har behov for hjælp til at fastholde fodfæste på arbejdsmarkedet.
- At der er borgere med varig nedsat erhvervsevne, som har behov for at bidrage på arbejdsmarkedet i form af et fleks- og skånejob.
- At stat, kommune og andre aktører årligt skal betjene ca. 1,2 mio. borgere, som i kortere eller længere tid modtager offentlig forsørgelse. Hertil kommer et stort antal virksomheder og beskæftigede, der søger nye job.
Udfordringerne betyder, at den enkelte skal være parat til at omstille sig – både i forhold til at tilegne sig ny viden og nye kompetencer, skifte branche og jobfunktion og måske til at flytte sig til en anden del af landet for at opnå beskæftigelse.
Derfor bliver evnen og lysten til omstilling og udvikling i sig selv en afgørende kvalifikation fremover.
Det stiller igen store krav til beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen skal i de kommende år indrettes på at flytte borgere. Det gælder personligt, fagligt og geografisk. Kort sagt skal indsatsen sikre et fleksibelt og velfungerende arbejdsmarked, hvor virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger.
En lang række borgere skal i gang med at tilegne sig nye kvalifikationer og kompetencer, andre skal skifte erhverv og jobfunktion og atter andre skal indstille sig på at flytte sig geografisk for at opnå beskæftigelse.
Det kræver en indsats, der fokuserer på individuel rådgivning af ledige om jobsøgning og karriereudvikling, formidling af arbejdskraft til virksomheder, visitation og kontaktforløb, rådighed, tilvejebringelse af muligheder i forhold til virksomhedspraktik, løntilskudsjob, fleks- og skånejob, indsatsen i forhold til det rummelige arbejdsmarked, sygedagpengeområdet, arbejdspladsfastholdelse m.v.
Samspillet mellem det offentlige og private skal være med til at løse udfordringerne
Det er vores vurdering, at udfordringerne for beskæftigelsesindsatsen kun kan løses via en målrettet indsats, hvor der er fokus på høj kvalitet i alle dele af indsatsen.
Et væsentligt bidrag til at sikre denne kvalitet, skal efter vores vurdering hentes i et optimalt og velfungerende samspil mellem det offentlige beskæftigelsessystem og private aktører.
Det er derfor af afgørende betydning, at der til stadighed sættes fokus på at udvikle samspillet mellem det offentlige beskæftigelsessystem og private aktører.
Det er vores vurdering, at en videreudvikling af det offentlige/private samspil udover at sikre bedre kvalitet og resultater i indsatsen også kan understøtte den implementeringsproces, som både kommuner og staten vil skulle igennem de nærmeste år på baggrund af strukturreformen. Vi ser der derfor som vores opgave at bidrage til at udvikle det offentlige og private samspil på beskæftigelsesområdet, så Danmark kan fastholde sin position i Europa, som det sted, hvor beskæftigelsesindsatsen fungerer bedst og mest effektivt |
