By BOSPA payday loan

Aktuelt

 

Jobrådgivernes Brancheforening har for 2013 formuleret en række beskæftigelsespolitiske synspunkter og anbefalinger. Læs mere.

 

07-02-2013: Generalforsamlingen har genvalgt Regitze Rose, AS3 Companies, som formand. Generalforsamlingen har ligeledes genvalgt bestyrelsen, der har konstitueret sig med Christina Grøntved, Alecto, som næstformand og Peder Skov, Markman, som kasserer. Se hele den nye bestyrelse her.

 

Jobrådgivernes Brancheforening har for 2012 udarbejdet 4 anbefalinger til en forbedring af beskæftigelsesindsatsen. Læs mere.

 

Epinion har i efteråret 2011 lavet en brugertilfredshedsmåling hos borgere i forløb hos medlemmer af Jobrådgivernes Brancheforeningen. Målingen viser bl.a., at 75 % af borgerne er tilfredse med indsatsen. Læs mere  

 

LVU-forsøget starter 15. august 2011. Se projektbeskrivelse her.

 

10-02-2011: Generalforsamlingen har genvalgt Christina Grøntved, Alecto, som formand. Den nyvalgte bestyrelse har konstitueret sig med Regitze Rose, AS3 Employment, som næstformand og Niels Peter Pedersen, Incita, som kasserer. 

 

01-02-2011:  Jobrådgivernes Brancheforening hilser det meget velkomment, at de fire beskæftigelsesregioner nu genudbyder kontakt- og aktiveringsforløb for alle arbejdsmarkedsparate ledige, undtagen ledige med en lang videregående uddannelse (Serviceudbud 2011)

Læs mere

 

15-01-2011: Beskæftigelsesministeren har taget 3 initiativer, der skal beskytte arbejdsløse mod dårlige, virksomhedsrettede tilbud. 

Læs mere


12-01-2011: Beskæftigelsesministeren har fremlagt 46 forslag til afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen.

Læs mere

 

11-01-2011: Regeringen har i dag offentliggjort sin OPS-strategi.

Læs strategien

 

Læs alle

 

PDFUdskriv

Private aktørers roller og erfaringer


Private aktører har igennem de seneste år løst mange forskellige typer af opgaver i beskæftigelsesindsatsen.

Eksempler på opgaver løst af private aktører

  • Individuel rådgivning af ledige om jobsøgning og karriereudvikling.
  • Formidling af arbejdskraft til virksomheder.
  • Varetage visitation og kontaktforløb for alle grupper af ledige.
  • Tilvejebringe virksomhedspraktik, løntilskudsjob, fleks- og skånejob.
  • Indsats på sygedagpengeområdet, arbejdspladsfastholdelse m.v.
  • Opkvalificering

Private aktører har løst opgaver i forhold til mange målgrupper:

  • Unge
  • Seniorer
  • Ufaglærte og faglærte
  • Personer med længerevarende uddannelser
  • Etniske minoriteter
  • Handicappede
  • Alle matchkategorier
  • mfl.

Det har i stort omfang været det statslige AF-system, der har benyttet private aktører til at varetage kontaktforløb og opkvalificering af forsikrede ledige. Vi har dog også haft et tæt samarbejde med en lang række kommuner.

Hvem er de private aktører


Begrebet ”private aktører” dækker over en bred vifte af forskellige virksomheder, der besidder mange forskelligartede kompetencer og erfaringer. Vi er derfor – som helhed - i stand til at løse opgaver på alle indsatsområder og for alle målgrupper.

Private aktører består af selvstændige virksomheder, som er uafhængige af (fag-)­politiske interesser. Vi arbejder alle på markedsmæssige vilkår med henblik på - som professionelle rådgivere - at skabe resultater i beskæftigelsesindsatsen for borgere og virksomheder.

Vi medbringer hver vores egne metoder, tilgange og netværk, som vi anvender i den indsats, vi skal løse. Vi er imidlertid også i stand til hurtigt at omstille, tilpasse og udvikle vores indsats efter behovene hos kunden eller den virksomhed eller borger, vi agerer med.

Hvordan kan private aktører inddrages i indsatsen


Private aktører kan inddrages i løsningen af beskæftigelsesindsatsen på flere måder.

Det kan ske ved et samarbejde om enkeltprojekter for en afgrænset målgruppe eller på et afgrænset område. Alternativt kan private aktører inddrages via en udbudsforretning, hvor der typisk vil være tale om en større opgave med en vis volumen.

Det kan umiddelbart virke kompliceret og ressourcekrævende at inddrage private aktører i beskæftigelsesindsatsen. Det er dog vores erfaring, at inddragelsen kan tilrettelægges så meget bureaukrati undgås samtidig med at fordelene opnås.

Vi skal derfor anbefale, at kommuner og stat afprøver vores evne til at byde på og løse opgaver i beskæftigelsesindsatsen.