I forbindelse med udarbejdelsen af udbudsmaterialet skal der vælges en afregningsmodel, der sikrer, at der er de rette incitamenter for både kommune, stat og den private aktør.
Afregningsmodellen skal understøtte, at alle parter skal have incitament til at levere den optimale indsats og de bedst mulige resultater. Det kræver, at afregningsmodellen er forholdsvis enkel og gennemskuelig, så det står klart for alle, hvad der udløser gevinster, og hvad der ikke gør.
Endvidere er det vigtigt, at vælge en ubureaukratisk afregningsmodel, så der ikke skal anvendes unødvendige ressourcer hos kommune/stat og private aktører på at tilvejebringe dokumentationsgrundlaget for at kunne afregne. Anbefaling 1: Vælg en afregningsmodel, hvor der er klare incitamenter
Vælg en aflønningsform, der understøtter udbuddets formål, så der er en sammenhæng mellem aflønningen og de mål, der er fastsat for udbuddet.
Der er gode erfaringer med at aflønne andre aktører efter resultater, når de andre aktører har mulighed for at påvirke resultaterne. Resultatafhængig aflønning skal sikre, at der er de rette incitamenter for både jobcenter/kommune og andre aktører i samarbejdet om beskæftigelsesindsatsen. Når jobcenter/kommune understøtter den anden aktørs indsats, etableres samtidig grundlaget for at hjemtage en gevinst til sig selv i form af gode resultater og sparede udgifter til offentlig forsørgelse. Tilsvarende vil den anden aktør have et incitament til at søge de bedst mulige resultater for at opnå en gevinst i form af bonus.
 |
 |
|
Vælg aflønningskriterier med omhu
|
|
 |
 |
|
 |
Der er gode erfaringer med at aflønne private aktører efter resultater. Det er imidlertid vigtigt, at aflønningskriterierne understøtter udbuddets formål og er baseret på at understøtte de rette incitamenter hos både den private aktør og kommune/stat.
Typisk vil bonusbetaling afhænge af den effekt, som den private aktør præsterer i indsatsen. Der er imidlertid eksempler på, at kommune/stat fastsætter andre kriterier for bonus, som den private aktør kun i ringe grad har mulighed for at påvirke.
Et eksempel på denne problemstilling er en case, hvor staten i forbindelse med et udbud valgte en betalingsform, hvor der var tale om en ren ”no cure no pay” - model. Det vil sige, at der kun skete betaling til den private aktør for den del af indsatsen, hvor der var opnået et fastsat krav til effekt. Imidlertid stillede staten samtidig øvrige krav til udbetaling af bonus. F.eks. blev det stillet som et absolut krav for bonusbetaling, at alle deltagere på forløbet skulle udfylde en elektronisk evaluering. I de situationer, hvor ledige borgere ikke ønskede at udfylde evalueringen ville betalingen til den private aktør bortfalde.
Det er vigtigt, at undgå aflønningskriterier, hvor bonusudbetalingen gøres afhængig af forhold, som den private aktør ikke altid har mulighed for at sikre.
|
|
17. Vælg en realistisk, enkel og ubureaukratisk afregningsmodel – keep it simple - Incitamenterne skal være klare og understøtte fælles mål for jobcenter/kommune og den anden aktør.
- Udbetalingsgrundlaget til den anden aktør skal genereres fra jobcentrets/kommunens registre.
- Det skal ikke være nødvendigt at indhente supplerende oplysninger fra den anden aktør eller de borgere, som har været omfattet af indsatsen.
- Fastsæt betalingsbetingelserne efter normale markedsvilkår, dvs. 30 dages betalingsfrist, hvorefter der tilskrives renter efter gældende regler.
Det er vores erfaring, at de steder, hvor jobcenter/kommune har valgt enkle og realistiske afregningsmodeller, også er de steder, hvor samarbejdet om at skabe resultater har fungeret bedst.
|
|
|
”Keep it simple” – vælg en enkel og realistisk afregningsmodel
|
|
|
|
|
|
I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet skal kommune/stat vælge en afregningsmodel. Det er i den forbindelse vigtigt, at være opmærksom på, at der ikke stilles unødige krav til den private aktørs dokumentation.
Til at illustrere dette kan nævnes en case, hvor statens dokumentationskrav til den private aktør viste sig at være meget bureaukratisk og ressourcekrævende.
En ledig fandt sig et job med udstationering i udlandet. Da tidspunktet for bonusudbetaling oprandt, havde staten ikke umiddelbar mulighed for at udbetale bonus, da dokumentationen for fortsat beskæftigelse manglede, fordi de nødvendige data ikke kunne trækkes fra egne registre. Den uheldige situation betød, at det blev den private aktørs opgave og ansvar at fremskaffe denne dokumentation. Dette var vanskeligt, idet den private aktør ikke havde oplysningerne til rådighed.
Det vigtigste i opgaveløsningen er, at de ledige borgere kommer hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor er det ærgerligt, hvis tekniske krav ”spænder ben” for samarbejdet om indsatsen.
Det er derfor væsentligt, at der vælges enkle og realistiske afregningsmodeller, hvor dokumentationsgrundlaget for indsatsen trækkes på kommune/statens egne registre. |
|
|
