Det er en god ide at aflønne andre aktører efter resultater, når andre aktører har mulighed for at påvirke relultatet. Resultatafhængig aflønning skal sikre, at der er de rette incitamenter for både jobcenter/kommune og andre aktører i samarbejdet om beskæftigelsesindsatsen.
Der er samtidig en klar begrænsning i, hvor stor en andel den resultat-afhængige aflønning må udgøre i en aftale med en anden aktør.
Den resultatafhængige betaling bør først og fremmest afspejle om den private aktør har en reel og fair mulighed for at skabe resultater i arbejdet med ledige borgere eller virksomheder. Både i relation til længde af forløb og i relation til målgrupper. Anbefaling 1: Anvend bonusmodel med varsomhed: Det afhænger af målgruppens sværhedsgrad og opgavens karakter
En høj grad af resultatafhængig betaling bør kun finde sted, når den anden aktør har en reel og fair mulighed for at skabe resultater i arbejdet med ledige borgere eller virksomheder.
Det anbefales, at bonusandelens størrelse fastsættes ud fra 2 sammenhængende kriterier: - Målgruppens sværhedsgrad: Jo flere ressourcer målgruppen har i forhold til arbejdsmarkedet, jo højere bonusandel kan der fastsættes.
- Den afsatte tid til den enkelte borger: Jo mere tid den anden aktør har til at gøre en forskel for den enkelte borger, jo højere bonusandel kan der fastsættes.
/col>/col>/col>Målgruppens sværhedsgrad | Den afsatte tid til den enkelte borger | Megen tid – stor indsats | Lidt tid – lille indsats | Ledige borgere er tæt på arbejdsmarkedet | Bonusandel er høj | Bonusandel er middel | Ledige borgere er langt fra arbejdsmarkedet | Bonusandel er middel | Bonusandel er lille |
Fastsæt en høj bonusandel: - Når målgruppen er tæt på arbejdsmarkedet og den anden aktør har mulighed for en hyppig kontakt med og påvirkning af den enkelte ledige borger.
Fastsæt en middel bonusandel: - Når målgruppen er tæt på arbejdsmarkedet, men den private aktør kun har begrænset kontakt med den enkelte borger og dermed har mindre mulighed for at gøre en forskel for den enkelte borger.
- Når målgruppen er langt fra arbejdsmarkedet og den private aktør har mulighed for en hyppig kontakt med og påvirkning af den enkelte borger.
Fastsæt en lav bonusandel: - Når målgruppen er langt fra arbejdsmarkedet og den private aktør kun har begrænset kontakt med den enkelte borger.
Anbefaling 2: Bonus skal udløses, hver gang borgeren bringes videre og ud af ledighed Når en ledig borger bringes videre og kommer ud af ledighed opnår jobcenter/kommune og den anden aktør en fælles gevinst i form af sparede udgifter til offentlig forsørgelse og bonus. Bonus bør udløses, når en ledig borger: - Opnår fuldtidsarbejde, deltidsarbejde, påbegynder en SU-berettiget uddannelse eller voksenlærlingeforløb, starter egen virksomhed eller påbegynder et fleksjob.
Støttet beskæftigelse i forn af løntilskudsjob eller virksomhedspraktik bør omfattes af bonus - især hvis målgruppen er langt fra arbejdsmarkedet.
20. Undlad at anvende en bonusandel på over 60 % af den samlede aflønning Andelen af den resultat-afhængige aflønning til private aktører bør højest udgøre 60 % af den samlede aflønning. Dette skyldes, at beskæftigelsesområdet af naturlige grunde er forbundet med en række risici og faktorer, som hverken kommune, stat eller private aktører kan påvirke eller styre. Det er vores erfaring, at en meget høj bonusandel skaber risiko for øgede priser i markedet (private aktører må indregne risici i tilbud) eller risiko for en skævvridning af samarbejdet om indsatsen for borgere og virksomheder (risiko for ensidigt fokus på de stærkeste i målgruppen – creaming). En høj bonusandel betyder endvidere, at private aktører underlægges et betydeligt likviditetstab i hele perioden frem til bonusen kan afregnes. |