Det er brancheforeningens erfaring, at det er en god idé at investere tid i opstartsfasen, så der fra starten opbygges et godt samarbejde mellem jobcenter/kommune og den anden aktør.
Investering i et godt samarbejde betyder, at problemer og fejl forebygges, at bureaukrati minimeres og at samspillet om indsatsen kan fokusere på at skabe resultater for borgere og virksomheder.
Det er vigtigt, at der fra starten er en fælles forståelse mellem jobcenter/kommune og den anden aktør om de forventninger, der stilles til opgavens løsning, mål, ansvarsfordeling og de vigtigste forretningsgange.
Dette gælder ikke mindst samspillet omkring myndighedsopgaver. Det er væsentligt at få aftalt den konkrete arbejdsfordeling og arbejdsgange i forbindelse med myndighedsopgaver – dels af hensyn til borgernes retssikkerhed og dels for at sikre, at myndigheden kan leve op til lovgivningens krav til indsatsen.
Vi har gode erfaringer med at starte samarbejdet op med et fælles møde med ledelsen fra jobcenter/kommune og den anden aktør. Anbefalinger om opstart af samarbejdet
Anbefaling 1: Afhold et opstartsmøde med ledere fra jobcenter/kommune og den anden aktør, hvor alle de vigtigste rammer for samarbejdet kan aftales konkret Afhold et opstartsmøde med de ledere fra jobcenter/kommune og hos den anden aktør, der skal samarbejde om opgaven På mødet aftales de vigtigste rammer for samarbejdet, hvilke forventninger, der stilles til hinanden og hvilken arbejds- og ansvarsfordeling, der skal gælde i opgaveløsningen, jf. nedenfor Afhold opstartsmødet hurtigst muligt efter indgåelsen af købsaftalen/kontrakten
Det er vores erfaring, at et opstartsmøde er afgørende for at sikre et godt samarbejde fra starten mellem Jobcenter/Kommune og den anden aktør. Et opstartsmøde giver mulighed for at møde hinanden, afstemme forventninger og sikre en fælles forståelse af opgaven, dens mål, ansvarsfordelingen og de vigtigste forretningsgange.
 |
 |
|
Opstart af samarbejdet mellem jobcenter/kommune og anden aktør
|
|
 |
 |
|
 |
WEBCASE
En kommune udtaler følgende om sine erfaringer med at inddrage private aktører: "Der er ingen tvivl om, at vores brug af private aktører er med til at ændre på den måde, vi selv løser vore opgaver på. Vi lærer en masse og det er positivt.
Udgifterne har de senere år været støt stigende for det kommunale system, bl.a. fordi de "tunge sager" fylder mere på sagsbehandlernes skriveborde. Der er derfor stort fokus – både hos politikkerne og i forvaltningen - på at få ideer til at gøre tingene på en anden måde. Her kan de private aktører komme ind i billedet. På denne måde kan kommunen opnå gevinst på flere fronter. Det aflaster vores sagsbehandlere, og samtidig er der en forventning om, at vi også opnår besparelser på kommunens budgetter".
|
|
|